Den store guide til psoriasis

PSORIASIS

Hvad er psoriasis?

Psoriasis er en arvelig hudsygdom, der kan vise sig stort set alle steder på kroppen – oftest i form af kløende udslæt og tør hud. Psoriasis er svær at helbrede og kan i de fleste tilfælde kun holdes nede.

Navnet stammer fra oldgræsk og kan bedste oversættes med “kløe”.

Psoriasis er en kronisk immunsygdom , der IKKE kan helbredes.

Det kan udløses af forskellige sygdomme f.eks en lungebetændelse.  Sygdommen er dog multifaktorel , hvilket vil sige at man ikke er i stand til at sætte fingeren på éen bestemt årsag til at sygdommen udløses. Hvilket gør den til stadighed omtales som den ”gådefulde” sygdom.  Psoriasis er en arvelig sygdom , men den SMITTER ikke.

Psoriasis er en genetisk fejl der gør at huden reproducerer sig 8 hurtigere end hos et ”normalt” menneske.  Den meget hurtige deling af cellerne medfører en voldsom skældannelse, som er til stor gene og hos mange patienter medfører generende kløe. Den synlige skældannelse er også psykisk en belastning.

 

 

Sygdommen viser sig oftest i 10 – 30 årsalderen; men store afvigelser kan forekomme. Den rammer mænd og kvinder med samme hyppighed, og op mod 3% af befolkningen eller ca. 165.000 personer.

Ofte starter det med små røde hævelser der vokser i størrelse og efterhånden bliver dækket med skæl.

Psoriasis former

Der er forskellige former for psoriasis med forskellig udbredelse og forløb.  De mest udbredte er samlet under  – Psoriasis vulgari –   og den kan komme til udtryk på forskellige måder:.

Dråbeformet psoriasis

Dråbeformet psoriasis (Guttat psoriasis) kan være et forstadium til pletpsoriasis. Psoriasispletterne ligner små dråber, der kan dække store områder på huden. Denne form for psoriasis går ofte i sig selv igen.

Pletpsoriasis

Plet psoriasis (Plaque psoriasis) er den mest almindelige form. Der ses tykke røde pletter dækket af tykke hvidlige skæl. Typiske områder er knæ, albuer, lænd eller hårbund, men det kan forekomme overalt.

Hårbundspsoriasis

Næsten halvdelen af alle psoriasispatienter har hårbundspsoriasis. Det sidder ofte i hårgrænsen over ørene eller i nakken. I sjældne tilfælde kan der forekomme hårtab som følge af hårbundspsoriasis.

Neglepsoriasis

Omkring 25-50 % af psoriasispatienterne oplever forandringer i neglene. Det ses oftest som små punktformede fordybninger i neglen, som også kaldes fingerbølprik. Der ses også ofte en gulfarvning af neglen. I svære tilfælde bliver neglen tykkere, evt. helt ødelagt. Det kan være svært at skelne mellem neglesvamp og neglepsoriasis.

Hudfoldspsoriasis

Invers psoriasis er kendetegnet ved at det sætter sig i lukkede områder – armhuler, skridt, under brysterne eller mellem ballerne. Der er ikke skæl; men røde ofte svie

Der findes naturligvis også sjældnere former for Psoriasis:

  • Pustuløs psoriasis
    En sjældnere form hvor der ses gullige pusfyldte blærer, oftest på håndflader og fodsåler. Pustuløs psoriasis og Pustulosis palmo-plantaris ligner hinanden til forveksling
  • Universel psoriasis
    Der kommer store røde plamager over hele kroppen, og man kan føle sig utilpas og have feber.

 

Sværhedsgraden af Psoriasis

Sværhedsgraden af Psoriasis- Der findes flere forskellige systemer til bedømmelse af sværhedsgraden af hvor meget eller hårdt man er ramt af psoriasis.  De to hyppigst brugte er håndflademetoden og PASI Score. Håndflademetoden er nem, og man kan selv bruge den til at følge udviklingen af sin psoriasis med. PASI Scoren er mere sikker, men også mere kompleks og vanskeligere at bruge.

 

Håndflademetoden – For at kunne finde ud hvor hårdt man er ramt , kan ”håndflademetoden” benyttes. En håndflade svarer til 1 procent af kroppen. Det vil sige, at hvis man har psoriasis i et område, der svarer til 3 håndflader på ryggen og 3 håndflader på benene , kan man regne ud, at man har psoriasis på omkring 6  procent af kroppen. Dette svarer altså til at man er moderat ramt. Man kan dog ikke bruge denne metode helt skræsikkert , da det ikke kun er mængden af synlig psoriasis der angiver hvor hårdt ramt man er ?

PASI Score (Psoriasis Activity and Severity Index)   –  Denne metode til bedømmelse af sværhedsgraden er Psoriasi benyttes af hudlæger og er noget mere nøjagtigt – men også mere besværlig at udføre. Metoden fungerer på den måde at man ser på hvor stort et område der er ramt og slet det er ramt og så laver en udregning ved at kombinere de to.

 

Psoriasisgigt

En følgesygdom er psoriasisgigt som en helt ny undersøgelse viser rammer ca. 40 % af de mennesker der er ramt af psoriasis . Psoriasisgigten minder meget om andre gigtformer.

Man kan som nævnt blive ramt af Psoriasis overalt på kroppen. Psoriasis rammer typisk albuer, knæ, negle, ansigt, hårbund, balder og håndflader.   Især hårbund eller hovedbund er et typisk sted som kan kræve en behandling med Shampoo og/eller hovedbundsolie.

Der findes næste ikke to ens tilfælde af psoriasis og det er slået fast at den er meget emotionelle og at ens psykiske balance påvirker psoriasis og mængden af den. Stress en klar faktor.

Andre Følgesygdomme til psoriasis kan være Diabetes, Hjertekarsygdomme og Depression.

 

Behandling af psoriasis

Behandling af psoriasis afhænger af hvor hårdt personen er ramt.  Psoriasis inddeles kliniks i tre sværhedsgrader, afhængigt af hvor stor del af kroppen der er ramt:  mild, moderat og svær.

 

Behandlingstilbud følger en trinmodel:  1) lokalbehandling, 2) lysbehandling, 34) systemisk behandling herunder klimabehandling, 4) biologisk behandling.  Man starter typisk nederst på trappen med lokalbehandling og bevæger sig opad i dialog med lægen  til man finder den behandling, der virker optimalt. Lokalbehandlingen er typisk med en creme på et eller få udsatte steder. Lysbehandlingen udføres hos en dermatolog/hudlæge og gentages ofte.  En af de største positive oplevelser for psoriasispatienter er rejser til Israel og det Døde Hav. Kombinationen af det varme klima, solen og det ekstremt saltholdige hav har en meget positiv indvirkning.  Biologisk behandling er for de hårdest ramte og her er man medicineret for at holde psoriasis nede.

 

Til lokal (udvendig) behandling anvendes normalt binyrebarkhormoner, calcipotriol (et D-vitamin lignende stof, som har en hæmmende virkning på celledelingen), skælløsnende salver og shampooer, tjærepræparater samt ultraviolet bestråling (UVB og UVA).

Hvis det ikke er muligt at få kontrol over lidelsen med lokal behandling vil det ofte være nødvendigt at skifte til systemisk (indvendig) behandling: PUVA er en kombination af psoralentabletter og UVA.

Methotrexat er et cytostatikum, hæmmer celledelingen og inflammationen, og gives som tabletter ved svær psoriasis og psoriasisgigt. Retinoider (f.eks. acitretin) er udledt af syntetisk A-vitamin, hæmmer celledelingen og inflammationen, og er også effektivt ved pustuløs psoriasis.

Cyclosporin hæmmer inflammationen og har som de øvrige nævnte været anvendt i adskillige år.

Indenfor de seneste år er hertil kommet en række biologiske behandlingsmidler med immunsupprimerende virkning (hæmmer immunsystemet) som anvendes ved de sværeste former for psoriasis og psoriasisgigt (Enbrel, Humira, Stelara, Remicade.)

 

Alternative behandlinger – der tilbydes naturligvis mange alternative produkter på markedet.  Endda nogle som lovet at fjerne Psoriasisen helt.  En Kinesisk Urteblanding var på et tidspunkt et stort hit men det viste sig at urterne forårsagede nyresvigt.

Creme mod Psoriasis

I de seneste er der udviklet en del nye produkter –  bla. En Dansk produceret Creme baseret på Moler fra FUR – der har vist sig at have en positiv indvirkninger på de psoriasispatienter der har benyttet den.  Dette er bakket op af en PHD-Afhandling omkring Molerets virkning på Psoriasis , udformet af  Københavns Universitet.  Moleret har en transporterende evne der gør at den får cremen ind i huden og genopbygger huden indefra.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *